Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Kom med til debat om kvalitetsindhold, filterbobler og fake news på de sociale medier!

21. April 2017 @ 14:00 - 16:00

Har du bemærket, at der er nogle venner på Facebook, hvis opslag du ikke eksponeres for? At reklamerne på din skærm er mistænkeligt lig noget, du har Googlet forleden? Og har du svært ved at finde ud af, om du rent faktisk kan stole på det, du læser online?

Internettets algoritmer registrerer vores personlige præferencer og sorterer i relevante nyheder og reklamer til os. De sørger for, at det online materiale bliver mere håndterbart, men det sker på en uigennemsigtig måde. Ligeledes er det ikke altid, vi finder eksponeringen af netop dét materiale på vores skærm interessant. For i en virkelighed, hvor internettet trods algoritmer stadig bliver mere avanceret og flere globale medietilbud forekommer, er det kvaliteten af indholdet på skærmen, der er vigtigst for brugerne. Hvordan skaber vi balance mellem denne uigennemsigtighed af filterbobler, algoritmer og kvalitetsindhold? Hvordan kan kvaliteten af indhold sikres på baggrund af aktuelle vilkår for distributionen af nyheder og erhvervelsen af læsere? Hvordan bør man som distributør forholde sig til og agere på Facebook? Og hvad har kvalitetsindhold at sige i forhold​ til at tiltrække læsere i en tid, hvor data, algoritmer og teknologi får en stadig større betydning?

Digital Society har i forbindelse med Internet Week Denmark inviteret en række paneldeltagere til debat. Kom og lyt med, når blandt andre medieforskerne Jakob Linaa Jensen og Bente Kalsnes samt Cheif Operating Officer fra Tattoodo, Caspar Høgh, diskuterer – ud fra et løsningsorienteret perspektiv – udfordringerne ved filterbobler, algoritmer og kvalitetsindhold på de sociale medier.

Arrangementet er gratis og finder sted fredag d. 21. april 2017 kl. 14.00-16.00 i Store Sal på Dokk1. Du trykker deltager ved at følge linket til Internet Week Denmarks website ude til venstre.
Adresse: Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.

Venue

Dokk1
Hack Kampmanns Pl. 2
Aarhus C, Denmark